36 år, sendiagnosticeret autist med kroniske smerter.
Fik tildelt førtidspension i 2022
Privatfoto: Pernille Hebsgaard
“Det at åbne op og sige, at jeg er førtidspensionist, synes jeg er svært, fordi der er mange fordomme forbundet med det.”
“Jeg holder en gang imellem foredrag om livet som autist, og i den forbindelse bliver jeg ofte mødt af en undren over, hvorfor jeg kan stå på scenen og have så meget energi og power, men ikke kan passe et almindeligt arbejde. Det er der mange, der ikke forstår.”
“Jeg oplever, at mange mennesker har den opfattelse, at førtidspensionister kun kan ligge hjemme på sofaen og lave ingenting. Men sådan behøver det jo ikke at være. For mig har en førtidspension netop givet mig overskuddet og ressourcerne til at kunne bidrage en lille smule. Hvis jeg skulle have et almindeligt arbejde, ville jeg køre fuldstændig ned, og så ville jeg ikke være i stand til at bidrage overhovedet.”
“Jeg føler ofte, at jeg bliver mistænkeliggjort, og at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt, at jeg ikke kan varetage et almindeligt arbejde – og om jeg er ´syg nok´. Jeg føler hele tiden, at jeg skal forsvare mig.”
“Der er jo en grund til, at jeg har fået min førtidspension. Det er for, at jeg kan passe på mig selv.”